Our Lady Of Medjugorje
Messages From 1986 In Danish
3. januar 1986 "Kære børn, jeg kalder jer til fuldt ud at beslutte jer for Gud. Jeg bønfalder jer, kære børn, om at overgive jer selv fuldstændigt, og I vil blive i stand til at leve alt det, som jeg fortæller jer. Det vil ikke være svært for jer at overgive jer selv fuldstændigt til Gud. Tak fordi I har besvaret mit kald."
9. januar 1986 "Kære børn, jeg kalder jer til gennem jeres bønner at hjælpe Jesus med at virkeliggøre alle de planer, som Han lægger for dette sted. Og skænk jeres ofre til Jesus, så at alt kan blive virkeliggjort på den måde, som Han har planlagt det, og så Satan ikke kan udrette noget. Tak fordi I har besvaret mit kald."
16. januar 1986 "Kære børn, i dag kalder jeg jer også til bøn. Jeres bønner er nødvendige for mig, så at Gud kan blive herliggjort igennem jer alle. Kære børn, jeg beder jer: Adlyd og lev Moderens opfordring, for det er af kærlighed alene, at jeg kalder jer, for at jeg må kunne hjælpe jer. Tak fordi I har besvaret mit kald."
23. januar 1986 "Kære børn, jeg kalder jer igen til bøn med hjertet. Hvis I beder med hjertet, kære børn, vil jeres brødres is smelte, og enhver barriere vil falde. Omvendelse vil være let for alle, der ønsker at tage imod den. Det er den gave, som I må opnå for jeres næste gennem bøn. Tak fordi I har besvaret mit kald."
30. januar 1986 "Kære børn, i dag kalder jeg jer til at bede for, at Guds planer for os må blive virkeliggjort, og også alt det, som Gud ønsker skal ske igennem jer. Hjælp andre med at blive omvendt, især de, som kommer til Medjugorje. Kære børn, tillad ikke Satan at få kontrol over jeres hjerter, så I bliver en spejling af Satan og ikke af mig. Jeg kalder jer til at bede for, hvordan I må kunne blive vidner om min tilstedeværelse. Uden jer kan Gud ikke virkeliggøre det, som Han ønsker. Gud har givet en fri vilje til alle, og det er op til jer. Tak fordi I har besvaret mit kald."
6. februar 1986 "Kære børn, dette sogn, som jeg har udvalgt, er specielt og anderledes end andre. Og jeg skænker store nådegaver til alle, der beder med hjertet. Kære børn, jeg giver først og fremmest budskaberne til beboerne i dette sogn, og dernæst til alle de andre. Først og fremmest må I tage imod budskaberne, og dernæst de andre. I skal stå til ansvar over for mig og min Søn, Jesus. Tak fordi I har besvaret mit kald."
13. februar 1986 "Kære børn, denne fastetid er en særlig tilskyndelse til at ændre jer. Begynd fra dette øjeblik. Sluk for fjernsynet og forsag forskellige ting, som er uden værdi. Kære børn, jeg kalder jer enkeltvis til omvendelse. Denne årstid er for jer. Tak fordi I har besvaret mit kald."
20. februar 1986 "Kære børn, det andet budskab i denne fastetid er, at I fornyer bønnen foran korset. Kære børn, jeg giver jer særlige nådegaver, og Jesus skænker jer særlige gaver gennem korset. Tag imod dem og lev! Tænk over Jesu lidelseshistorie og vær i jeres liv forenet med Jesus! Tak fordi I har besvaret mit kald."
27. februar 1986 "Kære børn, lev i ydmyghed de budskaber, som jeg giver jer. Tak fordi I har besvaret mit kald."
6. marts 1986 "Kære børn, i dag kalder jeg jer til at åbne jer selv mere over for Gud, så at Han kan virke igennem jer. Jo mere I åbner jer, desto mere vil I modtage frugterne. Jeg ønsker igen at kalde jer til bøn. Tak fordi I har besvaret mit kald."
13. marts 1986 "Kære børn, i dag kalder jeg jer til at leve fasten gennem jeres små ofre. Tak for ethvert offer, som I har skænket mig. Kære børn, bliv ved at leve på den måde, og hjælp mig med jeres kærlighed til at skænke ofrene. Gud vil belønne jer for det. Tak fordi I har besvaret mit kald."
20. marts 1986 "Kære børn, i dag kalder jeg jer til en aktiv tilgang til bøn. I ønsker at leve alt det, som jeg fortæller jer, men det lykkes ikke for jer, fordi I ikke beder. Kære børn, jeg bønfalder jer om at åbne jer og begynde at bede. Bøn vil blive jeres glæde. Hvis I begynder, vil det ikke være kedeligt for jer, fordi I vil bede ud af glæde. Tak fordi I har besvaret mit kald."
27. marts 1986 "Kære børn, jeg ønsker at takke jer for alle ofrene, og jeg inviterer jer til det største offer, nemlig kærlighedens offer. Uden kærlighed er I ikke i stand til at acceptere hverken mig eller min Søn. Uden kærlighed kan I ikke beskrive jeres oplevelser for andre. Derfor, kære børn, kalder jeg jer til at begynde at leve kærligheden indeni jer selv. Tak fordi I har besvaret mit kald."
3. april 1986 "Kære børn, jeg ønsker at kalde jer til at leve Den hellige Messe. Der er mange af jer, som har mærket messens skønhed, men der er også nogle, som kommer modvilligt. Jeg har udvalgt jer, kære børn, men Jesus skænker jer Sine nådegaver gennem messen. Derfor: Lev Den hellige Messe bevidst, og deltag i den med glæde. Kom til messen med kærlighed og gør den til jeres egen. Tak fordi I har besvaret mit kald."
10. april 1986 "Kære børn, jeg ønsker at kalde jer til at vokse i kærlighed. En blomst kan ikke vokse normalt uden vand. På samme måde er I, kære børn, heller ikke i stand til at vokse uden Guds velsignelse. Fra dag til dag har I brug for at søge Hans velsignelse, så I kan vokse normalt og udføre alle jeres handlinger i forening med Gud. Tak fordi I har besvaret mit kald."
17. april 1986 "Kære børn, I er opslugt af materielle ting, men i det materielle mister I alt det, som Gud ønsker at give jer. Jeg kalder jer, kære børn, til at bede for Helligåndens gaver, som nu er nødvendige for, at I kan blive i stand til at bære vidnesbyrd om min tilstedeværelse her og om alt det, som jeg giver jer. Kære børn, giv efter for mig, så jeg kan lede jer fuldstændigt. Vær ikke opslugt af materielle ting. Tak fordi I har besvaret mit kald."
24. april 1986 "Kære børn, min invitation er i dag, at I beder. Kære børn, I glemmer, at I alle er betydningsfulde. De ældste er særligt betydningsfulde i familien. Få dem til at bede. Lad alle de unge mennesker være et eksempel for andre med deres liv, og lad dem bære vidnesbyrd om Jesus. Kære børn, jeg bønfalder jer: Begynd at ændre jer selv gennem bøn, og I vil vide hvad I har brug for at gøre. Tak fordi I har besvaret mit kald."
1. maj 1986 "Kære børn, jeg bønfalder jer om at begynde at ændre jeres liv i familien. Lad familien være en harmonisk blomst, som jeg ønsker at give til Jesus. Kære børn, lad enhver familie være aktiv i bøn, for jeg ønsker, at familiens frugter en dag skal blive set. Kun på den måde kan jeg som kronblade skænke jer alle som en gave til Jesus i fuldbyrdelse af Guds planer. Tak fordi I har besvaret mit kald."
8. maj 1986 "Kære børn, det er jer, der er ansvarlige for budskaberne. Nådens kilde er her, men I, kære børn, er de kar, som bærer gaverne. Derfor, kære børn, kalder jeg jer til at gøre jeres arbejde med ansvarlighed. Hver af jer vil være ansvarlig i forhold til sine evner. Kære børn, jeg kalder jer til at skænke gaverne til andre med kærlighed og ikke holde dem for jer selv. Tak fordi I har besvaret mit kald."
15. maj 1986 "Kære børn, i dag kalder jeg jer til at skænke mig jeres hjerte, så jeg kan ændre de og gøre det lig mit eget. Kære børn, I undrer jer over, hvorfor I ikke kan give mig det, som jeg søger fra jer. Det er I ikke i stand til, fordi I ikke har skænket mig jeres hjerte, så jeg kan forandre det. I taler, men I handler ikke. Jeg kalder jer til at gøre alt det, som jeg beder jer om. På den måde vil jeg være hos jer. Tak fordi I har besvaret mit kald."
22. maj 1986 "Kære børn, i dag ønsker jeg at skænke jer min egen kærlighed. Kære børn, I ved ikke, hvor stor min kærlighed er, og I ved ikke, hvordan I skal tage imod den. Jeg ønsker at vise jer den på mange forskellige måder, men I genkender den ikke, kære børn. I forstår ikke mine ord med jeres hjerte, og I er heller ikke i stand til at begribe min kærlighed. Kære børn, acceptermig i jeres liv, og da vil I blive i stand til at acceptere alt hvad jeg siger til jer og det, som jeg kalder jer til. Tak fordi I har besvaret mit kald."
29. maj 1986 "Kære børn, i dag er mit kald til jer, at I i jeres liv lever kærligheden til Gud og jeres næste. Kære børn, uden kærlighed kan I intet gøre. Derfor, kære børn, kalder jeg jer til at leve i gensidig kærlighed. Kun på den måde vil I blive i stand til at elske og acceptere såvel mig som alle dem omkring jer, der kommer til jeres sogn. Alle vil fornemme min kærlighed gennem jer. Derfor bønfalder jeg jer, kære børn, om fra i dag at begynde at elske mig med en stærk kærlighed den kærlighed, som jeg elsker jer med. Tak fordi I har besvaret mit kald."
5. juni 1986 "Kære børn, i dag kalder jeg jer til at beslutte jer for, om I vil eller ikke vil leve de budskaber, som jeg giver jer. Jeg ønsker, at I er aktive i at leve og sprede leve og sprede budskaberne. Jeg ønsker især, kære børn, at I alle bliver Jesus´ spejlbillede, som vil oplyse denne troløse verden, som lever i mørke. Jeg ønsker, at I alle bliver lyset for enhver, og at I bærer vidnesbyrd i lyset. Kære børn, I er ikke kaldet til mørket, men I er kaldet til lyset. Lev derfor lyset med jeres eget liv. Tak fordi I har besvaret mit kald."
12. juni 1986 "Kære børn, i dag kalder jeg jer til at begynde at bede Rosenkransen med en levende tro. På den måde vil jeg være i stand til at hjælpe jer. Kære børn, I ønsker at modtage nådegaver, men I beder ikke. Jeg er ikke i stand til at hjælpe jer, hvis I ikke ønsker at begynde. Kære børn, jeg kalder jer til at bede Rosenkransen og til, at jeres Rosenkransen bliver en pligt, som I udfører med glæde. På den måde vil I forstå grunden til, at jeg er blevet hos jer så længe. Jeg ønsker at lære jer at bede. Tak fordi I har besvaret mit kald."
19. juni 1986 "Kære børn, i denne tid lader Vor Herre mig i stigende grad at opnå nådegaver til jer med min forbøn. Derfor ønsker jeg atter en gang at tilskynde jer til at bede, kære børn! Bed uden ophør! På den måde kan jeg skænke jer samme glæde, som Herren skænker mig. Med disse nådegaver, kære børn, ønsker jeg, at jeres lidelser bliver til en glæde. Jeg er jeres Moder, og jeg ønsker at hjælpe jer. Tak fordi I har besvaret mit kald."
26. juni 1986 "Kære børn, sammen med Sig Selv tillader Gud lader mig at skabe denne fredens oase. Jeg ønsker at kalde jer til at beskytte den, så oasen altid må forblive uspoleret. Der findes mennesker, som med deres skødesløshed ødelægger freden og bønnen. Jeg opfordrer jer til at bære vidnesbyrd og gennem jeres eget liv hjælpe med at opretholde freden. Tak fordi I har besvaret mit kald."
3. juli 1986 "Kære børn, i dag kalder jeg jer alle til bøn. Uden bøn, kære børn, vil I ikke være i stand til at opleve hverken Gud, mig eller de nådegaver, som jeg skænker jer. Derfor er mit kald til jer, at begyndelsen og slutningen på jeres dag altid er bøn. Kære børn, jeg ønsker dagligt at lede jer mere og mere i bøn, men I er ikke i stand til at vokse, fordi I ikke ønsker det. Mit kald, kære børn, er at bøn må være på førstepladsen for jer. Tak fordi I har besvaret mit kald."
10. juli 1986 "Kære børn, i dag kalder jeg jer til hellighed. Uden hellighed kan I ikke leve. Overkom derfor enhver synd med kærlighed, og overkom med kærlighed alle de vanskeligheder, der kommer til jer. Kære børn, jeg bønfalder jer om at leve kærligheden inde i jer selv. Tak fordi I har besvaret mit kald."
17. juli 1986 "Kære børn, i dag kalder jeg jer til at reflektere over, hvorfor jeg er hos jer så længe. Jeg er Formidlerinden mellem jer og Gud. Derfor, kære børn, ønsker jeg at kalde jer til altid ud af kærlighed at leve det, som Gud ønsker af jer. Derfor, kære børn: Lev i jeres egen ydmyghed alle de budskaber, som jeg giver jer. Tak fordi I har besvaret mit kald."
24. juli 1986 "Kære børn, jeg fryder mig over alle de af jer, der er på hellighedens vej, og jeg bønfalder jer: Hjælp med jeres vidnesbyrd dem, som ikke ved, hvordan man lever i hellighed. Derfor, kære børn: Lad jeres familie være et sted, hvor helligheden fødes. Hjælp enhver til at leve i hellighed, men især jeres egen familie. Tak fordi I har besvaret mit kald."
31. juli 1986 "Kære børn, had afføder uoverensstemmelser og tager ikke hensyn til nogen eller noget. Jeg kalder jer til altid at skabe harmoni og fred. Optræd især, kære børn, med kærlighed i jeres hjem. Lad altid jeres eneste værktøj være kærlighed. Omform med kærlighed alt det, som Satan ønsker at ødelægge og besidde, til noget godt. Kun på den måde vil I være helt igennem mine, og jeg vil blive i stand til at hjælpe jer. Tak fordi I har besvaret mit kald."
7. august 1986 "Kære børn, I ved, at jeg har lovet jer en fredens oase, men I ved ikke, at rundt om oasen ligger ørkenen, hvor Satan ligger på lur og ønsker at friste hver eneste af jer. Kære børn, kun ved bønnens hjælp vil I være i stand til at besejre enhver af Satans påvirkninger af jeres sted. Jeg er hos jer, men jeg kan ikke tage jeres frihed fra jer. Tak fordi I har besvaret mit kald."
14. august 1986 "Kære børn, mit kald til jer er, at jeres bøn bliver glæden i et møde med Herren. Jeg er ikke i stand til at vejlede jer så længe I ikke selv oplever glæde i bøn. Fra dag til dag ønsker jeg at lede jer mere og mere i bøn, men jeg ønsker ikke at tvinge jer. Tak fordi I har besvaret mit kald."
21. august 1986 "Kære børn, jeg takker jer for den kærlighed, som I viser mig. I ved, kære børn, at jeg elsker jer uendeligt højt, og at jeg dagligt beder Herren om at hjælpe jer til at forstå den kærlighed, som jeg viser jer. Til jer derfor, kære børn: Bed, bed, bed!"
28. august 1986 "Kære børn, mit kald er, at I i alting vil være et forbillede for andre, især i bøn og og i at bære vidnesbyrd. Kære børn, uden jer er jeg ikke i stand til at hjælpe verden. Jeg ønsker, at I samarbejder med mig i alting, selv i de mindste ting. Derfor, kære børn: Hjælp mig ved at lade jeres bøn være fra hjertet og ved, at I alle overgiver jer fuldstændigt til mig. På den måde vil jeg være i stand til at undervise jer og lede jer ad denne vej, som jeg har påbegyndt med jer. Tak fordi I har besvaret mit kald."
4. september 1986 "Kære børn, i dag kalder jeg jer igen til bøn og faste. I ved, kære børn, at jeg med jeres hjælp er i stand til at opnå alting, og til at tvinge Satan til ikke at forføre til ondskab og til at fjerne sig fra dette sted. Kære børn, Satan ligger på lur efter hvert enkelt menneske. Især når det gælder dagligdags ting ønsker han at sprede forvirring hos hver eneste af jer. Derfor, kære børn, er mit kald til jer, at jeres dag udelukkende bliver bøn og fuldstændig overgivelse til Gud. Tak fordi I har besvaret mit kald."
11. september 1986 "Kære børn, i denne tid, hvor I fejrer korset fulde af glæde, ønsker jeg, at jeres kors også må være en glæde for jer. Bed især for, kære børn, at I må blive i stand til at acceptere sygdom og lidelse med kærlighed på den måde som Jesus accepterede dem. Kun på den måde vil jeg blive i stand til med glæde at give jer de nådegaver og helbredelser, som Jesus tillader mig at give jer. Tak fordi I har besvaret mit kald."
18. september 1986 "Kære børn, igen i dag takker jeg jer for alt det, som I har udrettet for mig i disse dage. Især, kære børn, takker jeg jer i Jesu navn for de ofre, som I skænkede i den forløbne uge. Kære børn, I glemmer, at jeg ønsker ofre fra jer, så jeg kan hjælpe jer og drive Satan væk fra jer. Derfor kalder jeg jer igen til at skænke ofre med en særlig ærbødighed over for Gud. Tak fordi I har besvaret mit kald."
25. september 1986 "Kære børn, jeg kalder jer til, med jeres egen fred, at hjælpe andre til at se og begynde at søge freden. I, kære børn, har fred, og er ikke i stand til at begribe fravær af fred. Derfor kalder jeg jer, så I med jeres bøn og jeres liv hjælper med til at ødelægge alt det, der er ondt i mennesker, og til at afsløre det bedrag, som Satan gør brug af. Bed for, at sandheden sejrer i alle hjerter. Tak fordi I har besvaret mit kald."
2. oktober 1986 "Kære børn, igen i dag kalder jeg jer til at bede. I, kære børn, er ikke i stand til at forstå den store værdi af bøn så længe I ikke selv siger: ‘Nu er det tid til bøn, nu er intet andet vigtigt for mig, nu er der intet menneske vigtigt for mig, kun Gud´. Kære børn, vi jer selv til bønnen med en særlig kærlighed, så Gud kan blive i stand til at skænke jer nådegaver tilbage. Tak fordi I har besvaret mit kald."
9. oktober 1986 "Kære børn, I ved, at jeg ønsker at lede jer på hellighedens vej, men jeg ønsker ikke med magt at tvinge jer til at blive helgener. Jeg ønsker, at enhver af jer hjælper sig selv og mig gennem jeres små selvfornægtelser, så jeg fra dag til dag kan lede jer tættere på hellighed. Derfor, kære børn, ønsker jeg ikke at tvinge jer til at være opmærksomme på budskaberne. Denne lange tid, som jeg er hos jer, er nærmere et tegn på, at jeg elsker jer uendeligt højt, og hvad jeg ønsker af ethvert menneske er, at det bliver helligt. Tak fordi I har besvaret mit kald."
16. oktober 1986 "Kære børn, igen i dag ønsker jeg at vise jer, hvor højt jeg elsker jer, men jeg er ked af, at jeg ikke kan hjælpe hver eneste af jer til at forstå min kærlighed. Derfor, kære børn, kalder jeg jer til bøn og til fuldstændig overgivelse til Gud, for Satan ønsker at prøve jer gennem dagligdags ting, og han ønsker at rive førstepladsen i jeres liv til sig. Derfor, kære børn: Bed uden ophør! Tak fordi I har besvaret mit kald."
23. oktober 1986 "Kære børn, igen i dag kalder jeg jer til at bede. Jeg kalder jer især, kære børn, til at bede for fred. Uden jeres bønner, kære børn, kan jeg ikke hjælpe jer med at fuldføre det budskab, som Herren har givet mig, så jeg kan give det til jer. Derfor, kære børn: Bed så at I gennem bøn må komme til at indse, hvad Gud giver jer. Tak fordi I har besvaret mit kald."
30. oktober 1986 "Kære børn, igen i dag ønsker jeg at kalde jer til at tage de budskaber, som jeg sender jer, alvorligt og til at udføre dem. Kære børn, det er for jeres skyld, at jeg er blevet hos jer så længe. Jeg er blevet her, så jeg må kunne hjælpe jer med at fuldføre de budskaber, som jeg giver jer. Derfor, kære børn: Udfør ud af kærlighed til mig alle de budskaber, som jeg giver jer. Tak fordi I har besvaret mit kald."
6. november 1986 "Kære børn, i dag ønsker jeg at kalde jer til dagligt at bede for sjælene i Purgatoriet. For enhver sjæl er bøn og nåde nødvendig for at nå Gud og Guds kærlighed. Ved at gøre dette, kære børn, skaffer I jer flere, som vil gå i forbøn for jer og hjælpe jer til i jeres liv at indse, at alle de jordiske ting ikke er vigtige for jer, og at det udelukkende er nødvendigt at stræbe efter Himmelen. Derfor, kære børn: Bed uden ophør, så I kan blive i stand til at hjælpe jer selv og de andre, som jeres bønner vil bringe glæde til. Tak fordi I har besvaret mit kald."
’
13. november 1986 "Kære børn, igen i dag kalder jeg jer til at bede med hele jeres hjerte og til dag for dag at ændre jeres liv. Især kalder jeg jer til, kære børn, at I med jeres bønner og ofre begynder at leve i hellighed, for jeg ønsker, at hver eneste af jer, som har været ved denne nådens kilde, skal komme til Paradis med den særlige gave, som I skal give mig, og det er hellighed. Derfor, kære børn: Bed og lav for hver dag om på liv for, at I kan blive fuldt ud hellige. Jeg vil altid være jer nær. Tak fordi I har besvaret mit kald."
20. november 1986 "Kære børn, også i dag kalder jeg jer til at leve og med en særlig kærlighed følge alle de budskaber, jeg sender jer. Kære børn, Gud ønsker ikke, at I er lunkne og ikke har besluttet jer, men at I overgiver jer fuldstændigt til Ham. I ved, at jeg elsker jer, og at jeg ud af kærlighed længes efter jer. Derfor, kære børn, må I også beslutte jer for kærligheden, så at I vil længes efter og dagligt vil erfare Guds kærlighed. Kære børn, beslut jer for kærligheden, så at kærligheden sejrer i jer alle men ikke menneskelig kærlighed, derimod Guds kærlighed. Tak fordi I har besvaret mit kald."
27. november 1986 "Kære børn, igen i dag kalder jeg jer til at vie jeres liv til mig med kærlighed, så jeg er i stand til at lede jer med kærlighed. Jeg elsker jer, kære børn, med en særlig kærlighed, og jeg ønsker at føre jer alle til Himmelen, til Gud. Jeg ønsker, at I indser, at dette liv varer ganske kort tid sammenlignet med livet i Himmelen. Derfor, kære børn: Beslut jer igen i dag for Gud. Kun på den måde vil jeg blive i stand til at vise jer, hvor meget jeg har jer kær, og hvor inderligt jeg ønsker, at alle må blive frelst og være sammen med mig i Himmelen. Tak fordi I har besvaret mit kald."
4. december 1986 "Kære børn, i dag kalder jeg jer til at forberede jeres hjerter til disse dage, hvor Herren særligt ønsker at rense jer for alle jeres fortids synder. I, kære børn, er ikke i stand til dette selv, og derfor er jeg her for at hjælpe jer. Bed, kære børn! Kun på den måde vil I blive i stand til at genkende al den ondskab, der er i jer og overgive den til Herren, så Herren kan rense jeres hjerter fuldstændigt. Derfor, kære børn: Bed uden ophør og forbered jeres hjerter med bodsøvelser og faste. Tak fordi I har besvaret mit kald."
11. december 1986 "Kære børn, især i denne tid kalder jeg jer til at bede for at I kan opleve glæden i mødet med den nyfødte Jesus. Kære børn, jeg ønsker, at I oplever disse dage præcis som jeg oplever dem. Jeg ønsker at lede jer med glæde og vise jer den glæde, som jeg ønsker at lede jer alle ind i. Derfor, kære børn: Bed og overgiv jer fuldstændigt til mig. Tak fordi I har besvaret mit kald."
18. december 1986 "Kære børn, endnu en gang ønsker jeg at kalde jer til bøn. Når I beder, er I meget smukkere ligesom blomster, der efter sneen viser al deres skønhed, og alle deres farver bliver ubeskrivelige. Kære børn, på samme måde er også I efter bøn så højt elsket af Gud og så meget smukkere i Guds øjne. Derfor, kære børn: Bed og åbn jeres indre over for Herren, så at Han ud af jer skaber en harmonisk og smuk blomst til Paradis. Tak fordi I har besvaret mit kald."
25. december 1986 (juledag) "Kære børn, også i dag takker jeg Herren for alt det, som Han gør for mig, og især for den gave, at jeg er i stand til at være hos jer også i dag. Kære børn, dette er de dage, hvor Faderen skænker særlige nådegaver til alle, der åbner deres hjerter. Jeg velsigner jer, og jeg ønsker, at også I, kære børn, bliver vakt til live over for nådegaverne og stiller alt til Guds rådighed, så at Han må blive herliggjort igennem jer. Mit hjerte følger nøje jeres fremskridt. Tak fordi I har besvaret mit kald."
Last Modified 06/25/2005