Our Lady Of Medjugorje
Messages From 1987 In Danish
1. januar 1987 "Kære børn, i dag ønsker jeg at kalde på jer alle, så at I i det nye år lever de budskaber, jeg giver jer. Kære børn, I ved, at jeg for jeres skyld er blevet her længe, så jeg kan lære jer, hvordan I skal gøre fremskridt på vejen til hellighed. Derfor, kære børn: Bed uden ophør og lev de budskaber, jeg giver jer, for jeg gør det med stor kærlighed til Gud og til jer. Tak fordi I har besvaret mit kald."
8. januar 1987 "Kære børn, jeg ønsker at takke jer for ethvert svar på mine budskaber. Særligt tak, kære børn, for alle de ofre og bønner, I har skænket mig. Kære børn, jeg ønsker at fortsætte med at give jer budskaber, blot ikke hver torsdag, kære børn, men på den
25. dag i hver måned. Den tid er kommet, hvor det som min Herre ønskede, er blevet opfyldt. Nu vil jeg give jer færre budskaber, men jeg er stadig hos jer. Derfor, kære børn, bønfalder jeg jer: Lyt til mine budskaber og lev dem, så jeg kan vejlede jer. Kære børn, tak fordi I har besvaret mit kald."
25. januar 1987 "Kære børn! Se, også i dag ønsker jeg at kalde jer til at starte på et nyt liv fra i dag. Kære børn, jeg ønsker at I forstår, at Gud har udvalgt hver eneste af jer, så Han kan benytte jer i Sin storstilede plan for menneskehedens frelse. I er ikke i stand til at fatte, hvor stor jeres rolle er i Guds plan. Derfor, kære børn: Bed så at I gennem bøn må blive i stand til at forstå, hvad Guds plan er med netop jer. Jeg er hos jer for, at I må kunne realisere den til fulde. Tak fordi I har besvaret mit kald." 01/1997
25. februar 1987 "Kære børn, i dag ønsker jeg at tage jer alle ind under min kappe og føre jer ad omvendelsens vej. Kære børn, jeg bønfalder jer, overgiv hele jeres fortid til Herren, overgiv al den ondskab, der har samlet sig i jeres hjerter. Jeg ønsker, at hver enkelt af jer skal være lykkelig, men i synd kan ingen være lykkelig. Derfor, kære børn: Bed, og i bøn vil I finde en ny form for glæde. Glæden vil komme til udtryk i jeres hjerter, og på den måde skal I være glædesfulde vidner om det, som min Søn og jeg ønsker fra hver enkelt af jer. Jeg velsigner jer. Tak fordi I har besvaret mit kald." 02/1997
25. marts 1987 "Kære børn, i dag er jeg taknemmelig for jeres tilstedeværelse på dette sted, hvor jeg giver jer særlige nådegaver. Jeg kalder hver enkelt af jer til fra i dag at begynde at leve det liv, som Gud ønsker af jer, og til at begynde at udføre gode gerninger af kærlighed og barmhjertighed. Jeg ønsker ikke, kære børn, at I lever budskaberne og samtidig begår synd, hvilket mishager mig. Derfor, kære børn, ønsker jeg, at hver af jer lever et nyt liv uden at ødelægge alt det, som Gud skaber i jer og giver jer. Jeg giver jer min særlige velsignelse, og jeg bliver hos jer på jeres vej til omvendelse. Tak fordi I har besvaret mit kald." 03/1997
25. april 1987 "Kære børn, også i dag kalder jeg jer til bøn. I ved, kære børn, at Gud skænker særlige nådegaver gennem bøn. Derfor: Søg og bed, så I kan blive i stand til at fatte alt det, som jeg giver jer her. Kære børn, jeg kalder jer til bøn med hjertet. I ved, at uden bøn kan I ikke fatte alt det, som Gud planlægger igennem hver enkelt af jer. Derfor: Bed! Jeg ønsker, at Guds plan må blive udført gennem hver enkelt af jer, og at alt det, som Gud har plantet i jeres hjerte, fortsat må vokse. Bed derfor, så at Guds velsignelse må beskytte hver enkelt af jer mod al den ondskab, som truer jer. Jeg velsigner jer, kære børn. Tak fordi I har besvaret mit kald." 04/1997
25. maj 1987 "Kære børn, jeg kalder hver enkelt af jer til at begynde at leve i Guds kærlighed. Kære børn, I er parat til at begå synd og til at lægge jer selv i Satans hænder uden at tænke nærmere over det. Jeg kalder hver enkelt af jer til bevidst at beslutte sig for Gud og forkaste Satan. Jeg er jeres Moder, og derfor ønsker jeg at lede jer alle til fuldkommen hellighed. Jeg ønsker, at hver enkelt af jer skal være lykkelig her på jorden, og at I skal være hos mig i Himmelen. Det, kære børn, er formålet med min tilstedeværelse her, og det er hvad jeg ønsker. Tak fordi I har besvaret mit kald." 05/1997
25. juni 1987 "Kære børn, i dag takker jeg jer, og jeg ønsker at invitere jer alle til Guds fred. Jeg ønsker, at hver enkelt af jer i jeres hjerte erfarer den fred, som Gud skænker. Jeg ønsker at velsigne jer alle i dag. Jeg velsigner jer med Guds velsignelse, og jeg bønfalder jer, kære børn, om at følge min vej og leve på min måde. Jeg elsker jer, kære børn, og derfor bliver jeg ved med at kalde på jer, selv uden at tælle antallet af gange, og jeg takker jer for alt hvad I gør for mine intentioner. Jeg bønfalder jer: Hjælp mig til at fremstille jer for Gud og og til at frelse jer. Tak fordi I har besvaret mit kald." 06/1997
25. juli 1987 "Kære børn, jeg bønfalder jer om fra i dag at begynde at følge hellighedens vej. Jeg elsker jer, og derfor ønsker jeg, at I skal være hellige. Jeg ønsker ikke, at Satan skal blokere den vej for jer. Kære børn, bed og acceptér alt hvad Gud skænker jer på en vej, som er bitter. Men samtidig vil Gud vise al sødme til enhver, der begynder at gå den vej, og Han vil med glæde besvare enhver, der kalder på Ham. Tilskriv ikke småting vigtighed. Se med længsel frem til Himmelen. Tak fordi I har besvaret mit kald." 07/1997
25. august 1987 "Kære børn, også i dag kalder jeg jer alle, så at hver eneste af jer beslutter at leve mine budskaber. Også i dette år, som Kirken har tilegnet mig, har Gud tilladt mig at være i stand til at tale til jer og anspore jer til hellighed. Kære børn, søg fra Gud de nådegaver, som Han giver jer gennem mig. Jeg er klar til at gå i forbøn hos Gud for alt hvad I søger, så at jeres hellighed må blive fuldkommen. Derfor, kære børn, glem ikke at søge, for Gud har tilladt mig at modtage nådegaver til jer. Tak fordi I har besvaret mit kald." 08/1997
25. september 1987 "Kære børn, også i dag ønsker jeg at kalde jer alle til bøn. Lad bøn være jeres liv. Kære børn, tilegn jeres tid til Jesus alene, og Han vil give jer alt hvad I søger. Han vil til fulde vise Sig for jer. Kære børn, Satan er stærk og venter på at kunne prøve hver enkelt af jer. Bed, og på den måde vil han hverken være i stand til at skade jer eller spærre vejen til hellighed for jer. Kære børn, voks gennem bøn så meget des mere mod Gud fra dag til dag. Tak fordi I har besvaret mit kald." 09/1997
25. oktober 1987 "Mine kære børn, i dag ønsker jeg at kalde jeg jer alle til at beslutte jer for Paradis. Vejen er vanskelig for de, der ikke har besluttet sig for Gud. Kære børn, beslut jer for Gud og tro på, at Gud tilbyder Sig selv til jer i Sin fylde. I er inviteret, og I har brug for at besvare kaldet fra Faderen, som kalder på jer gennem mig. Bed, for i bøn vil hver eneste af jer blive i stand til at opnå fuldkommen kærlighed. Jeg velsigner jer, og jeg ønsker at hjælpe jer, så at hver eneste af jer må være under min moderlige kappe. Tak fordi I har besvaret mit kald." 10/1997
25. november 1987 "Kære børn, også i dag kalder jeg hver enkelt af jer til på ny at beslutte at overgive alt fuldstændig til mig. Kun på den måde vil jeg være i stand til at fremstille hver enkelt af jer for Gud. Kære børn, I ved, at jeg elsker jer usigeligt højt, og at jeg ønsker at have hver eneste af jer for mig selv, men Gud har givet alle en frihed, som jeg kærligt respekterer og ydmygt bøjer mig for. Kære børn, jeg ønsker at I hjælper til, så at alt det som Gud har planlagt for dette sogn må blive gennemført. Hvis I ikke beder, vil I ikke være i stand til at opdage min kærlighed og de planer, som Gud har for dette sogn og for hvert eneste menneske. Bed så at Satan ikke kan lokke jer med sin stolthed og sin bedrageriske styrke. Jeg er hos jer, og jeg ønsker at I skal tro mig, at jeg elsker jer. Tak fordi I har besvaret mit kald." 11/1997
25. december 1987 "Kære børn, fryd jer sammen med mig! Mit hjerte fryder sig på grund af Jesus, og i dag ønsker jeg at give Ham til jer. Kære børn, jeg ønsker, at hver enkelt af jer åbner sit hjerte for Jesus, og jeg vil give Ham til jer med kærlighed. Kære børn, jeg ønsker at Han skal forandre jer, undervise jer og beskytte jer. I dag beder jeg på en særlig måde for hver enkelt af jer, og jeg fremstiller jer for Gud, så at Han vil manifestere Sig i jer. Jeg kalder jer til inderlig bøn hjertet, så at enhver af jeres bønner må blive et møde med Gud. Sæt Gud på førstepladsen i jeres arbejde og i jeres daglige liv. Jeg kalder jer i dag med stor alvor til at adlyde mig og til at gøre hvad jeg kalder jer til. Tak fordi I har besvaret mit kald." 12/1997
Last Modified 06/25/2005