Our Lady Of Medjugorje

Messages From 1990 In Danish

25. januar 1990 "Kære børn, i dag inviterer jeg jer igen til at beslutte jer for Gud og til at vælge Ham frem for alt andet og over alt andet, så at Han må udvirke mirakler i jeres liv, og så at jeres liv dag for dag må blive en glæde med Ham. Derfor, mine børn: Bed og tillad ikke Satan at arbejde i jeres liv gennem misforståelser, mangel på forståelse og mangel på accept af hinanden. Bed så at I må blive i stand til til at forstå storheden og skønheden af livets gave. Tak fordi I har besvaret mit kald." 01/1990

25. februar 1990 "Kære børn, jeg inviterer jer til at overgive jer til Gud. I denne tid ønsker jeg især, at I forsager alle de ting, som I er bundet til, men som skader jeres åndelige liv. Derfor, mine børn: Beslut jer fuldkommen for Gud, og tillad ikke Satan at komme ind i jeres liv gennem de ting, som skader både jer selv og jeres åndelige liv. Mine børn, Gud tilbyder Sig selv fuldstændigt for jer, og I kan kun opdage og anerkende Ham i bøn. Beslut jer derfor for bøn. Tak fordi I har besvaret mit kald." 02/1990

25. marts 1990 "Kære børn, jeg er hos jer, selv hvis ikke er bevidste om det. Jeg ønsker at beskytte jer mod alt hvad Satan tilbyder jer og ønsker at ødelægge jer med. Som jeg bar Jesus i mit liv, ønsker jeg også, kære børn, at bære jer ind i helligheden. Gud ønsker at frelse jer og sender jer gennem andre mennesker, gennem naturen og gennem andre ting budskaber, der kun kan hjælpe jer til at forstå, at I må ændre retning i jeres liv. Derfor, mine børn: Forstå også storheden i den gave, som Gud giver jer gennem mig, så at jeg må beskytte jer med min kappe og lede jer til livets glæde. Tak fordi I har besvaret mit kald." 03/1990

25. april 1990 "Kære børn, i dag inviterer jeg jer til med alvor at acceptere og leve de budskaber, som jeg giver jer. Jeg er hos jer, og jeg ønsker, kære børn, at hver enkelt af jer vil komme stadig nærmere på mit hjerte. Derfor, mine børn: Bed og søg Guds vilje i jeres hverdagsliv. Jeg ønsker, at hver enkelt af jer opdager hellighedens vej og vokser på den i evighed. Jeg vil bede for jer og gå i forbøn for jer til Gud, så at I må forstå omfanget af den gave, som Gud giver mig ved, at jeg kan være hos jer. Tak fordi I har besvaret mit kald." 04/1990

25. maj 1990 "Kære børn, jeg inviterer jer til at leve denne novene med alvor. Afsæt tid til bøn og til ofre. Jeg er hos jer, og jeg ønsker at hjælpe jer til at vokse i forsagelse og selvfornægtelse, så at I må blive i stand til at forstå livets skønhed hos de mennesker, der konstant giver sig selv til mig på en særlig måde. Kære børn, Gud velsigner jer dag efter dag og ønsker en forandring af jeres liv. Derfor: Bed, så at I må få styrke til at ændre jeres liv. Tak fordi I har besvaret mit kald." (en "novene" er en særlig bøn over 9 dage, ofte op til en højtid og for en særlig intention) 05/1990

25. juni 1990 "Kære børn, i dag ønsker jeg at takke jer for alle jeres ofre og alle jeres bønner. Jeg velsigner jer med min særlige moderlige velsignelse. Jeg kalder jer alle til at beslutte jer for Gud, så at I fra dag til dag vil opdage Hans vilje i bøn. Jeg ønsker, kære børn, at kalde jer alle til en fuldstændig omvendelse, så at glæden vil være i jeres hjerter. Jeg er lykkelig for, at I er her i så stort et tal i dag. Tak fordi I har besvaret mit kald." 06/1990

25. juli 1990 "Kære børn, i dag inviterer jeg jer til fred. Jeg er kommet her som Fredens Dronning, og jeg ønsker at berige jer med min moderlige fred. Kære børn, jeg elsker jer, og jeg ønsker at bringe jer alle til den fred, som kun Gud giver, og som beriger ethvert hjerte. Jeg inviterer jer til at blive bærere af og vidner om min fred i denne ufredelige verden. Lad fred herske over hele verden, som er uden fred og længes efter fred. Jeg velsigner jer med min moderlige velsignelse. Tak fordi I har besvaret mit kald." 07/1990

25. august 1990 "Kære børn, jeg ønsker at invitere jer til at tage de budskaber, som jeg giver jer, alvorligt og føre dem ud i livet. I ved, mine børn, at jeg hos jer, og jeg ønsker at lede jer på den samme Himmelens vej, som er smuk for den, der opdager den i bøn. Derfor, mine børn: Glem ikke, at de budskaber, som jeg giver jer, må omsættes til jeres hverdagsliv for, at I vil være i stand til at sige: "Se, jeg har taget imod budskaberne og har forsøgt at leve dem". Kære børn, med mine egne bønner beskytter jeg jer over for Den himmelske Fader. Tak fordi I har besvaret mit kald." 08/1990

25. september 1990 "Kære børn, jeg inviterer jer til at bede med hjertet, så at jeres bøn må blive en samtale med Gud. Jeg ønsker, at hver enkelt af jer afsætter mere tid til Gud. Satan er stærk og ønsker at ødelægge og bedrage jer på mange måder. Derfor, mine børn: Bed hver dag så at jeres liv vil blive godt for jer selv og for alle dem, som I møder. Jeg er hos jer, og jeg beskytter jer, selvom Satan ønsker at ødelægge mine planer og forhindre de ønsker, som Den himmelske Fader vil have virkeliggjort her. Tak fordi I har besvaret mit kald." 09/1990

25. oktober 1990 "Kære børn, i dag kalder jeg jer til at bede på en særlig måde, så at I tilbyder ofre og gode gerninger for fred i verden. Satan er stærk og ønsker med al sin styrke at ødelægge den fred, der kommer fra Gud. Derfor, mine børn: Bed på en særlig måde sammen med mig for fred. Jeg er hos jer, og jeg ønsker at hjælpe jer med mine bønner, og jeg ønsker at lede jer på fredens vej. Jeg velsigner jer med min moderlige velsignelse. Glem ikke at leve fredens budskaber. Tak fordi I har besvaret mit kald." 10/1990

25. november 1990 "Kære børn, i dag inviterer jeg jer til med kærlighed at udføre barmhjertighedsgerninger ud af kærlighed til mig og til jeres og mine brødre og søstre. Kære børn, gør alt hvad I gør for andre med stor glæde og ydmyghed over for Gud. Jeg er hos jer, og dag efter dag tilbyder jeg jeres ofre og bønner til Gud for verdens frelse. Tak fordi I har besvaret mit kald." 11/1990

25. december 1990 "Kære børn, i dag inviterer jeg jer på en særlig måde til at bede for fred. Kære børn, uden fred kan I ikke opleve den lille Jesus´ fødsel, hverken i dag eller i jeres hverdagsliv. Bed derfor til Fredens Herre, så at Han må beskytte jer med sin kappe, og så at Han må hjælpe jer til at forstå storheden og vigtigheden af fred i jeres hjerte. På den måde vil I blive i stand til at sprede freden fra jeres hjerter over hele verden. Jeg er hos jer, og jeg går i forbøn for jer til Gud. Bed, for Satan ønsker at ødelægge mine planer for fred. Forson jer med hinanden og hjælp gennem jeres liv freden til at herske over hele jorden. Tak fordi I har besvaret mit kald." 12/1990


BackHomeOverviewInfo
Last Modified 06/25/2005