Our Lady Of Medjugorje

Messages From 1994 In Danish

25. januar 1994 "Kære børn, I er alle mine børn. Jeg elsker jer. Men, mine børn, I må ikke glemme, at uden bøn kan I ikke være tæt på mig. I disse tider ønsker Satan at stifte uorden i jeres hjerter og i jeres familier. Mine kære børn: Giv ikke efter! I må ikke tillade ham at lede jer og jeres liv. Jeg elsker jer, og jeg går i forbøn for jer til Gud. Mine børn: Bed! Tak fordi I har besvaret mit kald." 01/1994

25. februar 1994 "Kære børn, i dag takker jeg jer for jeres bønner. I har alle hjulpet mig, så at denne krig må slutte så hurtigt som muligt. Jeg er tæt på jer, og jeg beder for hver enkelt af jer, og jeg bønfalder jer: Bed, bed, bed! Kun gennem bøn kan vi overvinde ondskaben og beskytte alt det, som Satan ønsker at ødelægge i jeres liv. Jeg er jeres Moder, og jeg elsker jer alle ligeligt, og jeg går i forbøn for jer til Gud. Tak fordi I har besvaret mit kald." 02/1994

25. marts 1994 "Kære børn, i dag fryder jeg mig med jer, og jeg inviterer jer til at åbne jer for mig og blive et redskab i mine hænder for verdens frelse. Jeg ønsker, mine børn, at alle I, der har anet duften af hellighed i de budskaber, som jeg giver jer, vil bære dem ud i denne verden, der hungrer efter Gud og Guds kærlighed. Jeg takker jer alle for i så stort et tal at have besvaret mit kald, og jeg velsigner jer alle med min moderlige velsignelse. Tak fordi I har besvaret mit kald." 03/1994

25. april 1994 "Kære børn, i dag inviterer jeg jer til at beslutte at bede for mine intentioner. Mine børn, jeg inviterer hver enkelt af jer til at hjælpe min plan til at blive realiseret igennem dette sogn. Nu inviterer jeg jer på en særlig måde, mine børn, til at beslutte jer for at gå hellighedens vej. Kun på denne måde vil I være tæt på mig. Jeg elsker jer, og jeg ønsker at føre jer alle med mig til Paradiset. Men hvis I ikke beder, og hvis I ikke er ydmyge og lydige over for budskaberne, som jeg giver jer, kan jeg ikke hjælpe jer. Tak fordi I har besvaret mit kald." 04/1994

25. maj 1994 "Kære børn, jeg inviterer jer alle om at have mere tiltro til mig og til at leve mine budskaber dybere. Jeg er hos jer, og jeg går i forbøn for jer til Gud, men jeg venter også på, at jeres hjerter åbner sig for mine budskaber. Fryd jer, for Gud elsker jer og giver jer hver dag muligheden for at omvende jer og for at tro mere på Gud Skaberen. Tak fordi I har besvaret mit kald." 05/1994

25. juni 1994 "Kære børn, i dag fryder jeg mig i mit hjerte ved at se jer alle her til stede. Jeg velsigner jer, og jeg kalder jer alle til at beslutte at leve de budskaber, som jeg giver jer her. Jeg ønsker, mine børn, at føre jer alle til Jesus, for Han er jeres frelse. Derfor, mine børn: Jo mere I beder, des mere vil I være mine og min søn Jesus´. Jeg velsigner jer alle med min moderlige velsignelse, og jeg takker jer, fordi I har besvaret mit kald." 06/1994

25. juli 1994 "Kære børn, i dag inviterer jeg jer til at beslutte jer for tålmodigt at vie tid til bøn. Mine børn, I kan ikke sige, at I er mine, og at I har oplevet omvendelse gennem mine budskaber, hvis I ikke er parat til at give tid til Gud hver dag. Jeg er tæt på jer, og jeg velsigner jer alle. Mine børn, glem ikke, at hvis I ikke beder, er I ikke tæt på mig, og I er heller ikke tæt på Helligånden, som leder jer på vejen til hellighed. Tak fordi I har besvaret mit kald." 07/1994

25. august 1994 "Kære børn, i dag er jeg på en særlig måde forenet med jer i bøn, bedende for den gave, som min mest elskede søns tilstedeværelse i jeres hjemland er. Bed, mine børn, for helbredet for min mest elskede søn, som lider, og som jeg har udvalgt til disse tider. Jeg beder og går i forbøn til min søn Jesus, så at den drøm, som jeres fædre havde, må blive opfyldt. Bed på en særlig måde, mine børn, for Satan er stærk og ønsker at ødelægge håbet i jeres hjerte. Tak fordi I har besvaret mit kald." 08/1994

25. september 1994 "Kære børn, jeg fryder mig med jer, og jeg inviterer jer til bøn. Mine børn, bed for min intention. Jeres bønner er nødvendige for mig, for gennem dem ønsker jeg at bringe jer nærmere Gud. Han er jeres frelse. Gud sender mig for at hjælpe jer og for at føre jer til Paradis, som er jeres mål. Derfor, mine børn: Bed, bed, bed! Tak fordi I har besvaret mit kald." 09/1994

25. oktober 1994 "Kære børn, jeg er hos jer, og jeg fryder mig i dag, fordi Den Allerhøjeste har givet mig at kunne være hos jer og undervise jer og føre jer på fuldkommenhedens vej. Mine børn, jeg ønsker, at I skal være en smuk blomsterbuket, som jeg ønsker at præsentere for Gud på Allehelgensdag. Jeg inviterer jer til at åbne jer og leve ved at følge helgenernes eksempel. Moder Kirke har udvalgt dem, så at de må være en inspiration til jeres dagligdags liv. Tak fordi I har besvaret mit kald." 10/1994

25. november 1994 "Kære børn, i dag kalder jeg jer til bøn. Jeg er med jer, og jeg elsker jer alle. Jeg er jeres Moder og jeg ønsker, at jeres hjerter er magen til mit hjerte. Mine børn, uden bøn kan I ikke leve og sige, at I er mine. Bøn er glæde. Bøn er hvad det menneskelige hjerte ønsker. Derfor, mine børn "Kom tættere på mit Ubesmittede Hjerte, og I vil opdage Gud. Tak fordi I har besvaret mit kald." 11/1994

25. december 1994 "Kære børn, i dag fryder jeg mig med jer, og jeg beder med jer for fred: Fred i jeres hjerter, fred i jeres familier, fred efter jeres ønsker, fred i hele verden. Må Fredens Konge velsigne jer i dag og skænke jer fred. Jeg velsigner jer, og jeg bærer hver enkelt af jer i mit hjerte. Tak fordi I har besvaret mit kald." 12/1994


BackHomeOverviewInfo
Last Modified 06/25/2005